Yngstesønnen har lige ringet igen: “Ved du hvad der er skønt?” – “Vi kører!”

Det vil sige, at efter foreløbig 5 timer på den fynske motorvej er de nu nået til Odense V = halvvejs over Fyn og kører jævnt af sted, mens de kan se at den modgående trafik nu begynder at danne lignende kø, som de selv oplevede. Han kunne forestille sig, at dem, der ligger bag dem i køen, måske ikke når at blive kørende, før snestormen når frem – det er surt.

Så det bliver natmad! Det gør ikke noget for min skyld, bare de kommer sikkert frem. Jeg har ikke været nervøs, for det er svigerdatteren, der kører, og hun kører godt, og det er en stor solid bil, de kører i.