Som et spejl har gaden og skolestien været her siden i går aftes. Det er det værste, jeg har oplevet i den retning.
Heldigvis “reddede” naboen mig både i nat efter den hyggelige nytårsaften, hvor natmaden går på tur mellem os naboer, ligesom grillfesten om sommeren. Han tilbød selv at gå “tisseturen” med Whisky og fulgte mig de få skridt hjem, og ligesådan i morges, hvor han og hans kone var ude og fodre fugle, da jeg var på vej ud på vores lille morgentur, men hvor jeg gled for hvert skridt!
Det var virkelig uhyggeligt, men vi kunne da grine af det, når vi krydsede vejen og indkørslen med små usikre skridt, de 2 nabokoner og jeg, mens mændene ikke var så nervøse – de har jo også nogle større plader at gå på.
Senere i dag fandt jeg ud af, at jeg godt kunne gå en alternativ tur med Whisky, når bare jeg gik bagud af haven og ud på det grønne område udenfor min have, hvor sneen både på havegangen og udenfor var porøs i modsætning til den fastkørte sne, nu isskorpe, på vejen. Så vi kom over i skoven, hvor det også gik fint og fik vores tur. Men jeg er simpelthen livræd for at gå over vejen eller hen ad stien lige nu.
Jeg går også tur med min hund hver dag, og har konstateret det samme som dig i dag. Selvom jeg undgår skoven, er det også livsfarligt at gå på vejen, jeg ved snart ikke hvilken vej jeg skal finde. Tænker lige, at et par skistave eller bare en enkelt ville være godt at have med, for det er virkelig med livet som indsats føler man til tider. Men alligevel skal jeg jo ud med hunden i morgen igen. Bare det kunne tø noget mere inden frosten åbenbart kommer tilbage igen.
God tur, Hanne
Huilsen Birte
Birte N, der var én, der foreslog mig en stok, for “det tredie ben” giver sikkerhed. Jeg tror nu ikke, jeg kan styre en stok samtidig med Whisky! Han vil nok lege med den. Men man kan jo få nogle spiraldimser til at sætte under støvlerne, dem vil jeg forsøge at få fat i – de var udsolgt før jul.