Sengetæppe af brudekjole til sølvbryllup

Så er det dagen, hvor jeg afleverer det største sengetæppe, jeg nogensinde har syet (det er nr. 30 af sengetæpper!).

Det er blevet et helt “kælebarn”, måske fordi det hele er håndsyet, men også fordi det er så specielt at sy et sengetæppe med udgangspunkt i en 25 år gammel brudekjole, fra et bryllup, jeg selv deltog i, og fordi sølvbrudeparret, som de nu er, er os meget kær!

Desværre er det utroligt svært at fotografere hvidt! Så det skal jo helst ses i virkeligheden, hvilket modtagerne endelig gør i dag.

Hele sengetæppet er syet i Japansk foldeteknik, og det måler 240 x 260 cm. Hver enkelt blok måler 20 x 20 cm, den består af en cirkel, som er foldet og quiltet i buer om firkanter af bomuldspladevat, hvidt lærred og øverst forskellig dekoration, som kan være:

– blondestof fra brudekjolen, en manchet fra brudgommens skjorte, en gammel, strikket flacon

 

– et stykke af et pudevår med broderet monogram fra brudgommens Mormor

 

 

 

 

 

 

– en kniplingsflacon og et broderet monogram fra brudgommens gamle tanter,
et pyntelommetørklæde

 

 

 

 

 

 

– et stykke feston fra kusinens underskørt,

– en manchet fra ældstesønnens konfirmations- skjorte

 

 

 

 

 

– monogram fra en anden gammel tante

– halsudskæringen fra datterens konfirmationskjole

 

 

 

 

 

– gammelt hæklet mellemværk fra et gardin

– en fin flacon fra en længst afdød grandtante

 

 

 

 

 

 

– flæserne fra brudekjolen

– bindebånd fra datterens konfirmationskjole

 

 

 

 

eller

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

-nakke-udskæringen fra yngstesønnens T-shirt eller mit og Sørens broderede monogram fra en serviet, som vi fik i bryllupsgave!

Alle cirkler, som også udgør bagsiden af tæppet, er klippet af brudekjolens underkjole, brudgommens og ældstesønnens skjorter, datterens konfirmationskjole, samt diverse dynebetræk og skjortestoffer.

Cirklerne er quiltet med ca. 21840 quiltesting, og blokkene er syet sammen med ca. 15730 kastesting.

Det har været sjovt at stykke alt dette sammen, der bliver noget at studere, når sengen skal redes!

Til lykke Anne-Mette og Tune med de 25 år!

28 tanker om "Sengetæppe af brudekjole til sølvbryllup"

  1. Hvor er det fantastisk! Smukt og så fyldt med minder og varme tanker.
    Jeg ville bare sætte mig ned og tude, hvis det var mig, der fik så smuk og speciel en gave.

  2. Kære Hanne!
    Det er en fabelagtig flot Quilt, du har syet. Det er familiehistorie og familieminder samtidig. Kan man tænke sig at få en skønnere gave som sølvbrudepar? Du huskede da at vedlægge et lille lommetørklæde til glædestårerne!
    Hilsen Charlotte

  3. Hej Hanne
    Jamen det er bare SÅ SUPERFLOT og gennemført i ideen og med de stoffer, blonder ,monogrammer og alt det du havde til rådighed. Alle de ting du har tænkt på i forbindelse med at det og det skal være i tæppet.
    Jeg ville også sætte mig ned og tude ,hvis en havde syet sådan et tæppe til mig, da vi havde sølvbryllup.
    Jeg syede et tæppe fyldt med minder i de stoffer der var brugt til min storebrors guldbryllup.
    Der blev også tudet lidt og sovet til middag med det hver dag !

    Tak fordi vi måtte se dit tæppe God fest
    Ingrid
    Samsø

  4. Jeg er fuldstændig målløs. Det er det smukkeste og mest fantastiske jeg nogensinde har set. Sikke en historie, sikke en kærlighed, sikke en omhu. Jeg ville tude på stedet og ikke kunne mæle et ord af ren befippelse hvis en sådan ære nogensinde skulle overgå mig. Større gave findes ikke!
    Tak fordi vi måtte se det!
    KH Britt

  5. Intet mindre end et mesterværk! Wau, hvor er det smukt, og så fyldt med personlige minder. Jeg er fuld af beundring.
    – Birthe P, Ry

  6. Jeg fik gåsehud bare ved at læse indlægget…. sikke en smuk tanke/ide og hvor er tæppet blevet smukt.
    Stor respekt for dig og dit fine og utrolige arbejde !
    Kh
    Susanne i Silkeborg

  7. Hold da op, hvor er det flot… nok det flotteste stykke arbejde jeg nogensinde har set. Hvor må sølvbrudeparret blive glade for det… og tusind tak fordi, du delte tæppet med os. Tårerne står jo én helt op i øjnene, når man læser hvor mange erindringer, der er lagt i det tæppe…
    Kh fra PiaT-Malmö

  8. Det er et fantastisk tæppe med en fantastisk historie. En rigtig flot gave at få (og give). Tæppet vil blive brugt til mange historier “husker du….”

    Kristine i Salten

  9. Tusind tak allesammen, for de flotte kommentarer. Jeg er meget glad for alle de rosende og rørende ord! Det er dejligt med anerkendelse fra andre håndarbejdere! Ja, det er familiehistorie og minder – og ja, der blev også tørret øjne ved modtagelsen af gaven! Og vel aldrig har jeg set en gave blive studeret så intenst i løbet af aftenen af gæsterne, ikke mindst familien.
    Kærlig hilsen, Hanne

  10. Ingen quilt kan noensinne måle seg med denne og det arbeid og kjærlighet du har lagt i jobben. Det er det mest fantastiske og personlig sengeteppe jeg noengang har sett. Utrolig vakker!

  11. Kære Hanne,
    Hvor er det bare blevet super flot. Sikke en dejlig gave at give og få. Tillykke med at den blev færdig.
    Knus fra Henriette og Tristan (der nu bruger sin fine vest meget 😉

  12. Du godeste noe så vakkert er det lenge siden jeg har sett, dette må da hvære den beste presangen et menneske kan få.
    Og så masse flott historie det ligger i det teppet.
    Jeg bøyer meg i støvet for deg….

  13. Hej Hanne.

    Jeg kan kun tilslutte mig alle de andre der har skevet, super flot, sikken en smuk takne. Jeg får helt gådehud, når jeg læser om alle de minder du har fået med i tæppet.
    Kh.
    Lene

  14. Hej Hanne,

    Jeg ved ikke hvad der er bedst – det fantastisk smukke tæppe, eller alle historierne bag de forskellige stoffer.
    Jeg er dybt, dybt imponeret. Du har lavet et fantastisk stykke håndværk, som du med rette er stolt af. Det kan du også roligt være!

  15. Hold da op et sengetæppe 🙂

    ud over det er flot, så er det helt unik med al den historie som er syet ind i det – sikke en gave at få 🙂

  16. Hej:0)
    Hvor er det dog det mest bedårende sengetæppe jeg nogensinde har set! Så fantastisk og sikke et stort arbejde! Det er jo noget af det bedste man kan få i gave, med alle de minder, som man husker på hver gang man redder seng:0) Er det noget du laver på bestilling? Mange hilsner fra Channie

  17. Velkommen på bloggen, Channie! Det skal jeg lige tænke over, jeg er blevet mere tilbageholdende med at tage imod bestillinger pga af at jeg ikke synes, jeg kan nå det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *