Nu gik det lige så godt..

..og jeg begyndte at føle mig sikker til bens – også uden pigsåler. I dag har jeg kun haft dem på i morges tidlig, da vi gik i skoven. Men på formiddagsturen nåede jeg lige at mærke panikken, da den ene fod smuttede under mig på en flad rest af en klat is. Jeg nåede heldigvis at genvinde balancen, men jeg kan stadig mærke følelsen af, at jeg ville være gået lige direkte bagover, hvis jeg var faldet. Og så tænker man bagefter, at “nu er du vist også for pivet og nervøs” – men faktisk var der en 10-15 år yngre bekendt af mig, der netop ville nyde, at vi nu kan gå tur igen – og så faldt hun og brækkede lårbenet! Uheldigvis på et sted, hvor der ikke lige kommer folk forbi, så hun havde mavet sig tilbage til sin bil og havde en meget lav legemstemperatur, før hun blev fundet.

Uha, det kan gå hurtigt, hvis man først er uheldig. Min egen læge faldt på sin gårdsplads og brækkede 2 ribben! Man kan bare krydse fingre!

4 tanker om "Nu gik det lige så godt.."

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *