..der vækker minder. Såmænd “bare” en flaske af Matas’s stribede – Fougére til at putte i hår, der trænger til at blive holdt lidt på plads. Det brugte Søren i mange, mange år, da hans hår blev lidt tyndt og vigende, så han lavede “hentehår” hen over issen.

Sådan en flaske står i badeværelsesskabet, og jeg ville smide den ud, men lukkede den lige op og snusede til den.

Det var virkelig en duft, der gik lige ind.

De sidste år, mens Søren var syg, gik han ikke så højt op i håret! Så det blev klippe helt kort, og i virkeligheden var det meget pænere. Jeg tror ikke, han brugte den Fougére, for det korte hår behøvede det ikke, og han havde ikke overskud til at bekymre sig om det.

Jeg kender eksempler på enkemænd, der har konens tøj, parfume mm i skabene i op til 10 – 15 år.Sådan er det ikke her.  Sørens tøj er forlængst delt ud til familiens yngre mænd og genbrug. Hans toilettaske fik yngstebarnebarnet. Nogle gode skjorter hænger i et skab og vil blive til puttetæpper en dag.

En hel del samlerobjekter fylder nogle skabe, og det varer nok noget tid, før jeg finder ud af, hvad der skal ske med dem.

Denne flaske duft fik mig til at tænke på, at jeg snart skal høre de bånd, han optog med sin mor, før hun døde, hvor hun fortæller om sin barndom og ungdom. Hun var god til at huske og til at fortælle. Jeg har aldrig hørt dem, men yngstesønnen spurgte efter dem. Og jeg fandt dem gemt i et skab for ikke så længe siden.

Jeg skal høre dem alene.