Vi fik 9 store blokke, som var syet som “Round Robin” af en kreds af patchworkere i Horsens, men som ikke fik blokkene brugt til noget. Blokkene var meget flotte, og Grethe påtog sig at samle dem og syede 1 blok mere, så det kunne gå op. Det blev til først 1 tæppe (som i øjeblikket kan ses udstillet på plejecenteret Nørrevang i Stensballe, Horsens) og derefter dette:
Quiltefant har quiltet dem begge for os på den store long-arm-quiltemaskine, og de er virkelig blevet flotte!
Se en sød blok!..
.. og én, der gerne vil være i centrum, og ofte lykkes med at snige sig i forgrunden, når der skal tages billeder.
Pingback: Post «
Hej Hanne, ja flotte er de, jeg tror nu ogsaa Whisky oensker sig et puttetaeppe, hvis han ikke allerede har et ?
Hilsen Susanne
Susanne, hvordan kan du gætte det? Selvfølgelig har Whisky et puttetæppe, se http://www.kludekoner.dk/forside.php?ssprog=dansk&&vispic=918
Vi har et helt lille ritual hver aften, når vi går op i soveværelset, for tæppet skal jo med, så vi skiftes til at bære det op! Så ligger det på et bestemt sted på gulvet, og der sover Whisky.
Familiens andre hunde har også fået puttetæppe. Her er det sidste: http://www.kludekoner.dk/forside.php?ssprog=dansk&&vispic=4231
Sådan en hund har jeg også!
Min lille Snubbi sniger sig altid med på billeder: En pote her, en hale der. Da vi skulle lave en video, lukkede vi den væk og hvad gør man så ? -Man siger “vov”, så man kan høres, når man nu ikke kan ses! 🙂
Jamen han er da også sød, din lille Snubbi! Jeg kan godt lide hans måde at snige sig lige lidt over dørtrinet, så han er både ude og inde, hvor han ikke må være.