Sjov form!

Det er en underlig fornemmelse at strikke så længe på en bluse/tunika eller hvad man skal kalde “Rundstykke” af Bente Geil, uden at man kan prøve bare lidt, om den passer? Den sjove måde, den er strikket på, gør det umuligt.

Og så strikkede jeg forkert og måtte trevle op.

Men nu fik jeg indhentet det optrevlede og har lukket af forneden, så nu kunne jeg komme til at prøve. Og den er i hvert fald stor nok, den bliver nok tunikalignende, og det er OK.

Den mærkelige top på maven – og magen til på ryggen – skulle rette sig ud efter vask, fremgår det af opskriften!

Nu er jeg så i gang med det første ærme, og igen er jeg lidt spændt på størrelsen, altså vidden, for længden bestemmer jeg selv. Men mon ikke, der er ser meget godt ud?

Jeg håber, det er besværet værd, for det er jo tyndt garn, så det tog tid at strikke den – incl. omstrikning!!! Spændende!

2 tanker om "Sjov form!"

  1. Kære Hanne.
    Spændende. Jeg købte sidste år rødt garn og mønster til den, men er endnu ikke kommet i gang – og lige nu går det slet ikke, jeg venter på scanningsresultat af nakken – har mange smerter. Jeg vil lige spørge, hvilken størrelse, du strikkede?
    Knus Kirsten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *