Strikkecafé i Juelsminde

I søndags var jeg til en herlig strikkecafé hos Marianne i Juelsminde.

Det var utroligt hyggeligt med hjemmebagte gulerodsboller til formiddagskaffe/the, senere en lækker frokost, og der imellem masser af snak, strik selvfølgelig, udveksling af idéer og erfaringer, andre variationer af opskrifter osv

De fleste havde noget med at vise frem – f.eks. Lottes filtede strikkekurve, som kan stå indeni hinanden (den store hvide skal lige valkes en gang mere).

Lækre bløde trøjer som denne Anette Danielsen trøje, som vist var fra Strikkekunsten, hvis jeg husker rigtigt – den var bare så lækker!

Det er praktisk at have en butiksindehaver med sådan en dag!

Der blev også “gået mannequin” i diverse modeller, denne lille vest er meget sød og perfekt strikket.

Mariannes filtede strikketaske i dominostrik er også sød!..

..ligesom alle hendes trøjer, nederdel. halsedisse i moskusgarn mm!

Tak for en dejlig dag fra os 3 fra Brædstrup!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *