I går striglede de hund – i dag vinder de garn for mig. De må selvfølgelig arbejde for føden!

Når sandheden skal frem, så vil de faktisk gerne lave nogle ting for mig, og både at strigle hund og at vinde garn synes børnebørnene er rigtig sjovt!

Så de har vundet flere bundter garn op for mig skiftevis. Christina vandt bl.a. et bundt meget tyndt lacegarn, og jeg blev temmelig forbløffet, da hun kom og viste mig, at hun var færdig! Stille og roligt.  Christian sætter turbo på, og så går det galt engang imellem, hvor tråden snurrer et par gange for meget rundt.

Men i dag har han også bagt æbletærte – den som han lærte at bage i efterårsferien, en af mine klassikere, som vi elsker. Han spurgte selv, om han måtte. Han havde prøvet at bage den derhjemme også, og da brændte han sin mors håndpisker af! Fordi margarinen var for kold. Hmm, det var hans mor nok ikke glad for. Men så måtte han piske flødeskummet med et almindeligt piskeris! I dag gik det fint, og den smagte, som den skal.

Det er dejligt, at de er så store, så man kan bede om hjælp til nogle ting. Christian har et par gange ageret fotostativ, når jeg fotograferer puttetæpper.

I dag var det dette flotte tæppe. “Hvor mange tæpper syr du egentlig i timen, Farmor?” spurgte den søde dreng!

Jeg har nu bare syet lukkekant omkring dette. Det er en UFO, som vi har fået foræret, og som Quiltefant har quiltet for Projekt Puttetæpper. Det er dejligt med alle de smukke og søde tæpper, og jeg fik lige en sms igennem til Radio P4 Trekanten, som i eftermiddag efterlyser anderledes navne på klubber, man er medlem af, og gerne vil vide, hvad man laver i de klubber. Så kunne jeg da ikke stå for at nævne “Projekt Puttetæpper”, som består af 93 damer, der syr ca 300 puttetæpper pr år til børn på julemærkehjem!