Vitus Bering Quilterne i Horsens havde til sin månedlige syaften fået besøg af Butik 5 trin ned fra Århus, som kom med en masse gode tilbud.
Der var både stof til billige priser, mønstre og sytilbehør..
..og modeller. Disse “hunde” er ikke til at stå for!
Og de går igen i dette pragtfulde tæppe – sikke en masse rester, man kan få brugt! Se det i fuld størrelse her.
Det store opløb her skyldes nu ikke stoffer, men bøger! Foreningen solgte nemlig ud af det bibliotek, vi har haft i mange år, men som vi ikke har opbevaringsplads til mere, efter at vi har fået andet mødelokale.
Der var som altid også Show-and-tell, her toppen til et sengetæppe..
..og her Projekt Puttetæppers præsentation af det nye mønster, som Bente har syet et lille tæppe med. Det var populært: vi solgte 21 mønstre på stedet!
Næste gang har vi marathon-syning, hvor vi syr barnevognstæpper til Mødrehjælpen, og til det brug lærte vi en blok i japansk foldeteknik, som vi kan sy i fællesskab. Det er spændende, hvor mange, der vil være med til det. Det plejer at være meget hyggeligt med lidt godt til ganen, og det er en god idé med et fælles projekt.
Hej
Jeg ved du har stikket flere veste i vendestrik. Jeg har lige købt garn til en, men kan du fortælle mig, er de store i størrelserne. Jeg er normalt en M/L – så jeg er i tvivl om hvilken størrelse jeg skal strikke. Håber du vil svare
vh
Lisbet
Hej Lisbeth
Velkommen på bloggen!
Mht vesten i vendestrik synes jeg, at str. passer meget godt, men vesten er ret kort, så det kommer an på, hvordan du gerne vil have din vest. Jeg har slået 20 masker mere op, for at den har lidt mere længde. Men ellers kan du godt regne med str. Skulle du nu synes, at den skal have mere vidde, er det nemt at strikke nogle riller mere, før du strikker ærme, og ligesådan på ryggen.
Hej Hanne
Tusind tak for dit hurtige svar. Jeg er inde på din blog hver dag, men har desværre ikke en selv.
Fortsat god dag
vh
Lisbet
Hej Hanne.
Kan du huske hvor stor de blokke skal være til tæpper til mødrehjælpen?
Hyggelig aften i mandags.
VH. Pia
Hej Pia, jeg kunne ikke huske det, men jeg var sammen med Bente i eftermiddags, og hun kunne huske, at de skal være 15 x 15 cm. Dvs, det er det færdige mål, og det, du skal have med, er firkanter 15 x 15 cm til oversiden af blokke. Gruppen indkøber vat og bagsidestof, altså det, der skal dels under og dels foldes “udenom” firkanten. Man må vist også gerne tage noget stof med og skære det efterhånden.
jeg er ved at flytte og har mange sække med stof rester som kan afhentes jeg har ikke mulighed for at flytte det med hilsen jytte
Tak Jytte – jeg kontakter dig vedr. afhentning.