Jeg er jo med i den UFO-klub, som Eva i Sverige har startet op, det er bare fint! Jeg har foreløbig til tiden afsluttet mine UFO’er for januar og februar (de var begge til at overkomme) og nu har jeg tilmeldt en gammel UFO, der kræver lidt mere, for marts:
Vingesjal i skyggestrik. Så langt er jeg nu..
..og så langt var jeg, da jeg gik i står i 2007! Det er det samme, det er bare forskellen på indendørs- og udendørs belysning.
Hvordan kan det være, at man så ivrigt går i gang med et spændende strikketøj – eller sytøj – og så lægger det væk? Ja, forklaringen er jo nok, at der dukker noget andet op, som er spændende! – hele tiden!
Nu satser jeg på at få det færdigt, det er da s….flot! Og nu har jeg fundet rytmen i mønsteret med en masse markører.
Hej Hanne.
Ja det har du ret i , jeg er begyndt at opdrage mig selv til ,at der må ikke begyndes på noget nyt, før der er et andet tæppe færdigt. Det er svært at holde ha ha.
Kh fra Laila
Hej Hanne.
Glæder mig til at se det færdig, der er super flot
Marie
Hvor er det bare flot – det skal du garanteret hurtigt blive færdig med. Jeg kender godt det med at lægge noget væk, fordi der er dukket noget mere spændende op. Kirsten.
Kan høre at vi kæmper med det samme: At få færdiggjort tingene. Må være fordi vi er så engagerede, at vi hurtigt ser potentialerne i de nye projekter;-)
Men flot ser det ud.
Kirsten til lykke med Claus!
Anette Linnea – jamen hvordan kan det være? Jeg har endda ting, som kun mangler en lille smule! Og vi ser det ofte med UFO’er, som vi bliver foræret til puttetæpper, som vi så har nogle energiske mennesker, der laver færdige! Det er jo på en eller anden måde et overflods-symptom. Så er det godt, at man får et spark, eller at det på anden måde bliver til gavn.