Jeg vil så gerne lave alle Kaffe Fassett's quilts og strik!

Hvor ville jeg gerne have 48 timer i døgnet, for jeg tror ikke, jeg kan nå at sy alle Kaffe Fassett’s tæpper, mens jeg stadig kan holde på en synål! Og strikke måske bare et enkelt af hans sjaler.

Men billeder kan jeg da vise, og jeg HAR faktisk også syet nogle stykker af tæpperne – på min måde forstås – og jeg har en del af hans stoffer, der venter på at blive syet. Og der må snart komme en pakke fra Canada, som også indeholder Kaffe-stoffer, det er så spændende, for jeg ved ikke, hvad det er for nogle!

Men her er flere billeder fra Silkeborg Museum, og til sjællænderne: udstillingen kommer til Sophienholm fra 26. april til 26. juni, (ved Bagsværd) så benyt jer af chancen til at se de dejlige ting, Kaffe Fassett laver i broderi, strik og ikke mindst patchwork.

Den strimmelteknik vil jeg forfærdelig gerne prøve. Hvor er det flot.

Dette var ikke så nemt at fotografere, det er en meget stor quilt, og den sidder højt, men den er bare ufattelig smuk!

De 2 tæpper herover, begge syet med “Snowball”-mønster og hurtigtrekanter elsker jeg pga af farvetætheden.

Hexagoner på en anden måde.

Jeg er meget fascineret af denne 3-D effekt. Jeg har selv forsøgt mig et par gange her , her og dette her, som også er hans mønster.

Der er også en fantastisk virkning i dette, som jeg også har (i al beskedenhed) har forsøgt mig med her. – Hvordan kunne jeg bare forære det væk?

Det er et af dem, jeg drømmer om at sy.

Og dette vil jeg forfærdelig gerne sy, men ved ikke, om jeg kan få det pænt med alle de romber!

Det simpelthen så flot! Og det syntes jeg også, første gang, jeg så det i hans første bog på dansk “Patchwork”, så det var det første jeg syede af hans mønstre – og så egnede det sig præcist til det formål, jeg havde. (Det er et scannet papirbillede, så det er ikke så godt som de digitale, jeg bruger nu)

Tænk engan at kunne strikke sådan!

Jeg kan kun drømme om sådan et sjal…

.. eller sådan et. Hvor er de fantastiske.

Det var en stor oplevelse at se alle de smukke ting.

4 tanker om "Jeg vil så gerne lave alle Kaffe Fassett's quilts og strik!"

  1. Ja ham Kaffe er dejlig – bådedet man drikker og ham du viser her. Jeg drømmer om hans broderede puder 😉 Måske jeg engang kommer dertil? 😉

  2. Tak for kigget, Hanne! Det er da lykkedes dig at tage nogle fine “på afstand” billeder. Det kunne mit lille skodkamera ikke i den (manglende) belysning. 🙂
    Jeg har lavet to tæpper efter hans mønstre, det ene er efter den røde med firkanterne, det som du også syede, til Gunnar i Stige. Og så har jeg syet et med strimler, som er i KF’s Quilt Road. Wall Paper Strips hedder det. Jeg lavede det mindre og med smallere, kortere strimler. Jeg havde nemlig ikke lige brug for et stort tæppe.

  3. Når jeg ser de smukke sjaler ser jeg ikke kun et stort strikkearbejde, men osgå en kæmpe stort monteringsarbejde bagefter… eller der er måske en strikke teknik som begrænser antallet af løse ender?… ved du hvor man kan få fat i mønstret til hans sjaler?

    KnuZ
    Annette

  4. Rigtig hjertelig velkommen på bloggen, Annette! Har du ikke været her før, eller har du bare ikke kommenteret?
    Sjaler, der er strikke på den måde, som Kaffe Fassett er, bliver normalt strikket sådan, at man “splejser” garnet sammen, når man skifter farve, det begrænser endehæftninger meget. Der findes mindst 2 danske strikdesignere, der har sjaler strikket på samme måde: Ruth:http://ruths.dk/dansk/index.htm
    og Christel Seyfarth på Fanø: http://www.christel-seyfarth.dk/christel-seyfarth/welcome_art_knits.html

    Kaffe Fassett har udgivet en hel del bøger, både om strik, broderi og patchwork, de kan lånes på biblioteket. Jeg har også nogle, bl.a. en pragtfuld bog med hans strik, som jeg har arvet fra min Mor – hun strikkede faktisk nogle af hans modeller! Du kan godt låne den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *