Billeder fra Grønland

Nu er det endelig lykkedes! Sørens lysbilleder fra Grønland og ferierne, da børnene var små, som svigerdatteren scannede og gav ham som gave på en DVD, er nu endelig blevet lagt ind i et format, så jeg kan bruge dem her. Det har jeg ønsket i lang tid.

Det tager noget tid at finde de enkelte billeder frem og redigere dem til skærmbrug, men efterhånden som jeg får det gjort, kan jeg nu skrive min “Grønlandskrønike” om og lægge den ud her på bloggen. Det glæder jeg meget til.

Her kommer et par smagsprøver, plukket ud blandt billeder fra 1960 – 1968.

Ingen tekster denne gang – men det kommer.

9 tanker om "Billeder fra Grønland"

  1. Sikke nogle flotte billeder, det må være dejligt for dig at de nu må være nemmer at finde frem og se.
    Mvh Lone

  2. Ej. Det er altså lidt tosset…

    Jeg er helt vild med den kjole, du har på, på billedet med fiskestængerne… Er den tilfældigvis hjemmesyet – og i så fald: kan du huske hvad mønsteret hedder?

  3. Astrid – ha, ha! ja det er lidt tosset! Jo, den kjole er hjemmesyet af mig, mine søstre og jeg syede selv under vejledning af vores mor, men det er 49 år siden! Så det kan jeg ikke huske, det har sikkert været et STIL-mønster. (Jeg er altså mere vild med, hvor slank, jeg var, hm)
    Der var en anden, der skrev, at den “grønlandsstikkede” trøje og briller, jeg har på på et andet billede, ville jeg kunne få mange pange for i dag! Men de blev sikkert slidt op dengang 😮

  4. Hanne – ej tak. Det hjalp mig lidt nærmere – jeg har ledt alle Vogues Retro mønstre igennem i håbet om at finde et mønster, der ligner/er magen til – men uden held. Nu går jeg i krig med at opsøge stil-mønstre (det har jeg aldrig syet før!) – jeg VIL simpelthen have en kjole med det snit og den krave. Og den størrelse, du har på – den tror jeg næsten ville kunne passe mig – omend jeg ikke er lige så smal 🙂 men der er jo god plads til lidt af hvert i sådan et snit 🙂

    Faktisk har jeg strikket nogle istex mønstre, der ligner den grønlandske trøje du har på. En veninde fra Nuuk udbrød i hvert fald: “Ejjj ihhh! Det ligner jo næsten grønlandsk mønster!”. Og jeg er ikke færdig med Istex’ mønstre – men de må vist vente til vi nærmer os vinter igen. Så jeg vedhæftede lige linket til min blog – så kan du jo se strikket hvis du har lyst 🙂 Istex er godt nok ikke grønlandsk, meeen…

    Faktisk var ‘strik’ det søge-ord, der ledte mig forbi din blog i første omgang. Jeg kan ikke huske, hvad jeg ledte efter – bare at det var noget strikke-relateret. Og da jeg ikke fik spurgt til kjolen – bare noteret den på min mentale indkøbsliste – så gik jeg lidt i panik da det ikke lykkedes mig at finde noget magen til. Heldigvis kunne jeg lave en baglæns optrævling af min søgeadfærd og fandt herind igen 🙂 og det er jo lidt sjovt.

    Flotte billeder fra GL iøvrigt! Hvis din søster har mønsteret liggende, så må du altså lige sige til – jeg er helt håbløst forgabt i det mønster – og med mit held er det sikkert udgået. Og det sker altså ikke ret tit, at jeg bliver sådan helt forhippet på et mønster.

  5. Astrid, jeg er sikker på, at det mønster ikke findes i min familie mere. Jeg gætter på, at det lå på min mors loft, som blev tømt for alverdens gammelt “ragelse”, efter hendes død. Og de 2 søstre, jeg har tilbage, gemmer ikke den slags, den ældste, som jeg desværre ikke har mere, kunne måske godt have gemt det, men hendes datter og jeg smed også ud efter hendes, så efter så mange år… nej, desværre!
    Det var faktisk meget moderne med “grønlands-sweatere”, da jeg var ung, jeg strikkede flere til mig selv, og senere til mine børn, det kommer i senere afsnit!

  6. Hanne. Ja det er sjovt, som moden går igen. I mine teenage år syede jeg også svaj i mine cowboybukser med stofrester. Akkurat som min mor havde gjort, da hun var ung.

    Om det er et tegn på begrænset kreativitet eller bare behovet for at gentage successer (selvom bukser med 70’er svaj altså er svære for mig at kategorisere som successer) – det tør jeg ikke sige.

    Jeg leder videre – jeg synes simpelthen den er så flot, den kjole. Og jeg fandt et mønster, der er næsten magen til hos neue mode http://www.neuemodeusa.com/item.php?model=23131neu så måske forsøger jeg bare at tilpasse det til den bredere krave, du har syet 🙂

  7. Pingback: Hvor er (mønsteret til) Hannes kjole? | Frøken Hanghøj

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *