Det er mere rørende, end jeg havde forventet, at skrive min “Grønlands krønike”. Jeg havde jo faktisk skrevet den som 8 små artikler til vores seniorblad for nogle år siden. Men for det første betyder billederne utroligt meget og giver i sig selv friske minder, for det andet tilføjer jeg flere ting til de oprindelige artikler, som var skrevet i en stram og lidt upersonlig referat-stil.

Jeg vil give mig god tid og ikke bare køre det hele ud på én gang, men det rumsterer i mit hoved hele tiden – også i nat, hvor jeg sov meget uroligt og drømte en hel masse med relation til mine Grønlandsminder.

Det er nok ikke så mærkeligt. For dels var det en stor oplevelse, netop i kraft af, at det ikke bare var en ferietur, men en sammenhængende lang årrække, afbrudt af ferie i DK, til at begynde med var det ½ års “permission” efter 2½ år deroppe, senere blev det 1 måned om året.

Men det var jo også en vigtig periode af mit liv med den hverdag, jeg havde, og det var starten af mit eget familieliv, mødet med min kommende mand, vores liv sammen forskellige steder i Grønland, og familieudvidelserne med 3 børn, født i hver sin by! Indretning af et nyt hjem, hver gang vi blev flyttet i kraft af Sørens arbejde, nye venskaber hvert sted, nye oplevelser.

Så på mange måder fylder det stadig i mit liv.