Den bemærkning fik jeg i Brugsen i formiddags – og yngstesønnen ringede i morges og skulle hilse fra sine kolleger, for der blev glæde, da der var et nyt afsnit i Grønlandskrøniken!
Jamen, den kommer lidt efter lidt, jeg skal lige samle mig til næste afsnit.
Det er dejligt, at I gider læse mine skriblerier derude. Jeg tror også, at processen giver mig ny energi! For jeg har pludselig fået gang i symaskinen, og glæden ved at sy patchwork dukker op, hvor jeg ellers har følt mig lidt sløv!
I går fik jeg startet på et tæppe, der skal sys af en såkaldt “Jelly Roll” af batikstoffer i blå/grøn/lilla nuancer. Jeg elsker batik og de farver, der er i de fine stoffer.
Og efter at have kredset et par dage om en teknik, jeg ikke har prøvet før, fik jeg startet godt op. Det første var sorteringen i lyse og mørke, derefter en prøve, som faldt tilfredsstillende ud, så nu syr jeg blokke, og de bliver flotte.
Det ser spændende ud!
Uha, det glæder jeg mig da til at følge, hvis vi må se lidt henad vejen? Knus Inge
Der skal nok komme flere billeder – det går godt, så jeg smeder, mens jernet er varmt!
Hvor flotte stoffer Hanne, kan godt forstå at du godt kan li´ batik stoffer. Glæder mig til at se dine blogge :). Hilsen Bente