En lille pille..

..kan have en stor betydning!

Tænk bare på P-pillen (jeg har engang læst en meget morsom bog om, hvilke forskellige betydninger, den lille pille kunne få), eller antabus-pillen. Begge kan få en stor betydning for folks liv.

Den førstnævnte fandtes ikke, da jeg var helt ung, så der var jo stor usikkerhed, og mange fik alt for mange børn. Senere ville jeg ikke have den, fordi jeg hørte om for mange kvinder, der fik blodpropper eller andre dårligdomme pga den pille. Min svigermor spurgte bekymret, om jeg tog P-piller, for hun havde på sygehuset, hvor hun arbejdede, set en ung kvinde dø fra flere små børn pga en blodprop, som man mente skyldtes P-pillen. Den pille er jo nu udviklet, så den ikke gør skade.

Antabus-pillen hjælper mange, der har den sygdom, som alkoholisme er, jeg har selv oplevet en nærstående, som ikke ville hjælpes, men som formentlig kunne have levet stadigvæk, hvis den hjælp blev modtaget.

Jeg har ikke brug  for nogle af de 2 små piller!!! 🙂 Men jeg har prøvet en anden lille pille, som tilsyneladende hjælper mig med et stort problem: mine frygtelige natlige kramper i benene. Jeg har nu 4 aftner lidt før sengetid taget en lille Kinin-pille – og tænk, jeg har ikke haft krampe – og jeg har sovet godt!! (lige bortset fra, at jeg skal op og tisse midt på natten). I efterhånden mange år er det blevet værre og værre med de kramper om natten, det kan være fødderne, skinnebenet, læggene og allerværst: indersiden af låret, det gør så ondt, så det ikke kan beskrives.

Hvis det virkelig viser sig at holde, så er det fantastisk. Der har været nætter på det sidste, hvor jeg må ud af sengen HVER time! Det er jo ikke til at holde ud. Så jeg krydser fingre for, at kinin-pillen forsat holder – kombineret med strækøvelser og venepumpeøvelser, som ikke hjalp alene.

17 tanker om "En lille pille.."

  1. Tak! Jeg anede ikke at man kunne få piller mod kramper i benene. Min mand er nu oplyst derom for han har ind imellem en tur – ca her tredie måned.

  2. Gitte, Kinin piller kan købes i håndkøb, og jeg har nu hørt flere gange, at de hjælper, både mænd og kvinder. Som pensionist kan jeg få tilskud, hvis jeg kan få min læge til at skrive recept, men nu ville jeg lige afprøve dem først, og det ser ud til, at det virker på mig.

  3. Kinin udvider blodkarrene, saa blodet faar bedre gennemloeb. Endvidere har det indflydelse paa musklerne, saa de slapper af. Dejligt at det virker, der er ikke noget som en god nattesoevn.
    Ann i Vancouver

  4. Ann, jeg anede ikke, hvad kinin hjælper på, i det hele taget er det meget begrænset, hvad jeg ved om medicin, og jeg bruger meget lidt – men jeg håber, det fortsætter.

  5. Ja, kinin-piller hjælper – min mand bruger dem også, når han har krampe om aftenen eller natten – eller også kan man tage et glas tonic-vand – det indeholder også lidt kinin – vi har altid en flaske stående i køleskabet.

  6. Det glæder mig at pillerne hjælper på nattekramperne. Jeg faldt lige over det du skriver om antabus og må desværre dæmpe optimismen. Alkoholisme er ikke et symptom på svovlmangel, så antabus i sig selv hjælper stort set aldrig. Som du skriver “Hvis den hjælp blev modtaget.” Alkoholisme sidder primært mellem ørerne og det er der den skal behandles. 🙂

  7. Velkommen på bloggen, Bent! Du har selvfølgelig ret: antabus helbreder ikke alkoholisme, men det kan være en hjælp under behandlingen “mellem ørerne”!

  8. Jeg har gennenm de sidste 3-4 uger opholdt mig på gulvet om natten p.g.a. kramper i læggene og fødderne. Min læge har anbefalet kinin. Jeg har ikke turdet tage kinin p.g.a. de forskrevne bivirkninger. Nu er jeg simpelthen så træt at jeg d.d. har kontaktet min læge for at få tabletterne, jeg starter i aften, nu håber jeg kramperne forsvinder og jeg ikke får nogle bivirkninger.

  9. Inge-Lise, jeg har ret gode erfaringer fra den korte tid, jeg har taget én pille hver aften, man må tage 2.
    Men husk også at lave venepumpeøvelser og strækøvelser lige før du går i seng, og måske i løbet af dagen.
    Held og lykke med det!

  10. Første nat tog jeg en pille og havde ingen kramper. De sidste to nætter har jeg haft kramper 2 gange. Overvejer måske at tage 2 stk. Har ikke haft nogle bivirkninger, syntes det er fantastisk, at man ved at tage en pille pludselig kan sove igen og vågne frisk og udhvilet op.

    • Det er mange år siden, jeg stoppede med kinin piller, men jeg mener, at jeg fik dem på recept på apoteket.
      Nu tager jeg hver aften ved sengetid en Magnesium Depot pille – og det hjælper! De fås i håndkøb.

  11. Jeg kan ogsaa varmt anbefale Magnesium mod kramper i benene, Jeg har i flere aar taget 4 tabletter a 79 mg om dagen tilsat 0.5 gram vitamin B6, har ikke haft kramper siden. Tilstraekkelig mineral balance i kroppen hjaelper ioevrigt paa mange af de andre “mangelsygdomme” man som aeldre let kommer til at lide af. I vore dage har mange foedevarer ikke en naturlig vitamin og mineral balance, saa tilskud maa der til. Det er til gengaeld ikke dyrt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *