Man hører og læser om den hele tiden – den meningsløse vold. Og det rykker tæt på, når en, der står en nær, bliver overfaldet i kraft af sit arbejde. Der skete ikke noget alvorligt, men alligevel.

Efter over ½ år – lang ventetid for både voldsmand og offer – var der retssag i går, hvor det viste sig, at retten havde samlet 5 (!) forskellige sager sammen mod samme mand og kørte det hele samme dag.

Rettens ros til offeret for klar vidneforklaring og dokumentation, kritik af andre vidners udsagn (de kunne ikke huske, hvad de havde aftalt – eller turde ikke huske!).

Dommen: 30 dages ubetinget fængsel for vold mod embedsmand i funktion + 10 dage for at opgive falsk identitet, og betinget frakendelse af det kørekort, han ellers lige havde generhvervet!

Tilfredshed hos offeret med den ubetingede straf, hvis så ellers det hjælper?

Men hvorfor er det sådan? Jeg synes, det er skræmmende med den vold, f.eks. den gravide bilist, der blev stoppet og slået af en medtrafikant, da hun signalerede, at han lå for tæt bag hende – og det er der ellers nogle stykker, der gør, skal jeg hilse at sige, efter at vi var på langtur forleden, jeg sad faktisk bag rattet og tænkte på, hvad der ville ske, hvis jeg signalerede, at de skulle lægge mere afstand? Jeg turde ikke!