Hønsestrik og Vild med dans

Det kan godt lade sig gøre at strikke, mens man ser TV – også “Vild med dans”, hvis man sørger for at strikke automatstrik. Hønsestrik er mildt sagt ikke automatstrik, for man skal tælle og koncentrere sig om mønstre og farver. Men hvis man tilrettelægger det sådan, at man strikker nogle striber uden mønster, så går det!

Elefanterne og flagene strikkede jeg i eftermiddags, og så kunne jeg strikke striberapport, mens jeg nød Vild med Dans, fantastisk hvad de præsterer – både ny-danserne og de professionelle!

Og nu har jeg ca. 2/3 af tæppet, der denne gang er til en  baby.

I morgen skal jeg på kursus hele dagen i RESTER – RESTER – RESTER hos HANNE’s med Karen Ekmann som underviser. Jeg glæder mig helt vildt, jeg fik for 1 år siden den sidste plads!! Jeg har hørt meget om, hvor dygtig og underholdende hun er, og det der med rester, det er simpelthen lige mig!

4 tanker om "Hønsestrik og Vild med dans"

  1. Jeg er vild med Karen! Det er ikke overdrevet! Der kommer billeder mm, jeg skal bare lige finde ud af hvilke, for jeg tog en hel del – og sørme, om ikke der var én, der stjal mit kamera og tog billeder af mig også! Gæt hvem, Inge?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *