Jeg drømte en drøm, som jeg ofte drømte som barn – det er godt nok mange år siden – fuldstændig livagtigt, og meget svær at vågne op fra.
Jeg var sengevæder, indtil jeg var 7-8 år gammel, og i drømmen går jeg på toilettet, sidder på toilettet og tisser – og vågner ved at sengen er våd.
Jeg havde ikke tisset i sengen, men drømmen var den samme, og jeg var lidt ked af det, da jeg vristede mig fri og vågnede.
Jeg blev straffet for at tisse i sengen, det blev min yngste lillesøster ikke, hun var 9 år yngre og havde samme problem – da var mine forældre blevet klogere, heldigvis.
Til gengæld oplevede jeg på spejderlejre, hvor jeg var ung assistent, da min søster blev spejder, at når jeg spurgte, om der var andre end hende, der skulle tages op, inden jeg gik til køjs, så kom der flere forsigtige fingre op. Hvorfor havde forældrene ikke sagt noget om det?
Det samme har jeg oplevet mange gange i de ca. 40 år, jeg var spejderleder. Engang var det et par tvillingedrenge, hvor moderen mente, at den ene ikke kunne blive spejder, fordi han ikke kunne ligge tør. Jamen, det er da ikke noget problem, for min egen søn har samme problem, så kan de sove ved siden af hinanden, og jeg kan tage dem begge op. Moderen blev meget forlegen og fortalte undrende til andre, at jeg slet ikke var flov over min søn!
De andre spejdere vidste godt, at de skulle ikke drille, når der kom et par soveposer op at tørre.
Vi prøvede mange forskellige hjælpemidler til vores søn, men det endte med, at han, som de fleste, voksede sig fra problemet.
Mit problem blev løst, da mine forældre fik en ny “ung pige i huset” – en 14-årig, der kom fra et børnehjem, hvor problemet ikke var ukendt. Hun sagde til mine forældre, at det kunne hun godt hjælpe med, og så satte hun 2 træbyggeklodser under hvert ben i fodenden på min seng, så den blev hævet. Det hjalp. Efter noget tid tog hun de 2 klodser værk og til sidst de sidste 2, og så var jeg kureret.
Mærkeligt, at den drøm pludselig dukker op igen efter så mange år!
det problem er der nok mange der kan nikke genkendende overfor, men börn lærer jo i en meget ung alder af voksne at det er noget man skal være flov over. der er mange forklaringer, nogen gange handler det om at den komplicerede nervemekanisme der styrer vandladning helt enkelt ikke er helt udviklet. mange gange skyldes det en form for mild allergisk respons overfor mælkeproteiner. jeg kender mange tilfælde hvor problemet er blevet löst af sig selv efter börnene holder op med at drikke mælk og spise mælkeprodukter. her i huset har vi haft to med netop det problem, hvor det så forsvandt efter eliminering af mælk fra kosten. men, underligt at sådan en dröm vender tilbage efter så lang tid.
kh.fra Island
Frida
Det var dog utroligt. Fuldstændig den samme drøm havde jeg som barn. Jeg var nok også 7 måske ældre, da jeg stoppede mit nattetisseri, men jeg kan ikke huske, at jeg blev straffet for det
Jeg har godt nok haft en del spejder op om natten, på en “tissetur”. Når vi tager afsted på lejr, har vi altid en ekstra sovepose med. Jeg har aldrig oplevet at en spejder er blevet moppet pga. en våd sovepose.
Synes at forældrene er blevet bedre til at fortælle os spejdeleder at der et “problem”. Måske er man blevet bedre til at forstå (og forske i) bagrunden for hvorfor man er sengvæder.
Det er mystiske at din drøm dukker op efter så mange år.
Frida, det med mælkeprodukter har jeg aldrig hørt! Nå, nu er der ingen af mine børnebørn, der har problemet.
Laila: jo jeg blev straffet, på flere forskellige måder, men det er jo mange år siden – og jeg har overlevet uden traumer!
Alis, jeg er sikker på, at man er blevet bedre med den slags. men jeg har ovenikøbet haft en lille dreng, der led af næseblod om natten, og hans forældre havde ikke fortalt os noget, så vi troede bare han havde hjemvé og sendte ham til sidst hjem uden at vide, at han havde skjult sit næseblod og rullet soveposen sammen, før andre vågnede!
Min søn var vådligger. Det ophørte vel omkring 9-10 års alderen. Han fandt først ud af, at han havde et “problem”, da han skulle til skolesygeplejerske, og hun begyndte at bore i det og foreslå ringeapparat, hvilket i øvrigt ikke virkede. Han sov da bare videre, så det blev afleveret igen, og vi blev foreslået at prøve med næsespray – også uden effekt.
Derefter stod vi tilbage med en dreng, som følte sig unormal og som ikke mere ville sove “ude” uden mor og far. Hvor var jeg altså vred. Vi stod lige foran, at han skulle have været alene med fodboldholdet til et weekendstævne i Tyskland, og det ville han ikke nu. Det endte med vi forklarede træneren problemet og bad om at måtte deltage, men det skulle jo have været en oplevelse uden mor og far.
Det var dengang, hvor det var meget moderne at tale med barnet hen over hovedet på forældrene. Jeg håber, man er blevet klogere i dag.
Jeg håber ikke min barndoms drøm dukker op igen. Den handlede om en tsunami – jeg kendte bare ikke det ord den gang.
Jeg kender alt for godt til sengevædning – mine drenge havde begge to dette problem… og blev hjulpet medicinsk. En “kur” som blev gentaget nogle gange med pauser, har hjulpet dem hver især. Men det er et meget almindeligt problem som desværre er meget tabu-belagt, men vi har altid mødt forståelse når mine drenge har skullet overnatte ude.
Drømmen som du beskriver tror jeg mange kan genkende – forskellen er nok bare, at nogle vågner lige før “drømmen gennemføres” og kan nå på toilettet – andre får en vådseng…. Årsagen til vådliggeri er som Frida beskriver at et stof i hjernen ikke er helt udviklet og derfor tager det tid for nogle at blive tørre om natten.
Jeg fik fat i nogle stiklagner, som blev lagt i drengenes senge, så var det kun lagnet og evt dyne der blev våd… Stiklagnerne købte jeg her http://shop.mediqdanmark.dk/katalog/29/251/863/4359/0421160
og de er ikke til at slide op…
Tak for jeres bidrag til emnet, Janne og Annette! Jeg ved ikke, om det stadig et tabubelagt, der er ingen af mine børnebørn, der har haft problemet, og jeg har ikke spejderbørn mere 😉
Jeg håber, at man er blevet bedre til at snakke om det og til at forklare, at det går over.